Overview
Kommerciel Direktør til Nordsjælland Håndbold Jobs in Hillerød, Capital Region of Denmark, Denmark at Nordsjælland Håndbold
Title: Kommerciel Direktør til Nordsjælland Håndbold
Company: Nordsjælland Håndbold
Location: Hillerød, Capital Region of Denmark, Denmark
Ambitionen er sat. Nu skal den indfries
Nordsjælland Håndbold er en klub i bevægelse med ejermæssig opbakning, en klar strategi og en
ambition om at blive Nordsjællands samlende fyrtårn. Sportsligt, kommercielt og som fællesskab.
Vi har lagt grundstenene: en ny brandplatform, en struktureret partner-og talentstrategi. Nu skal det
hele omsættes til vækst og det kræver den rigtige person i en ny nøglerolle.
Hvad er opgaven?
Som Kommerciel direktør er du ansvarlig for at løfte klubbens kommercielle indtjening til næste
niveau. Du overtager en solid base på 90+ sponsorer og samarbejdspartnere og skal nu strukturere,
prioritere og bygge videre fra relationsbaserede sponsorater til værdidrevne, flerårige partnerskaber
med regionens stærkeste virksomheder.
Du arbejder tæt sammen med adm. direktør Kim Scheuer Nielsen og får stor indflydelse på
klubbens kommercielle retning. Din base er Royal Stage i Hillerød, men din hverdag er i høj grad
ude hos virksomheder og beslutningstagere i hele Nordsjælland og Hovedstadsområdet.
De næste 12 måneder handler også om at indgå strategiske partnerskaber med de førende
virksomheder i Nordsjælland virksomheder, der har regionen som hjem og talent som
omdrejningspunkt.
Dine ansvarsområder
Ejerskab for klubbens samlede kommercielle strategi og salgsindsats
Opsøgende salg og etablering af nye, strategiske partnerskaber
Pleje og opgradering af eksisterende sponsorer og samarbejdspartnere
Partneraktivering og værdiskabelse for klubbens erhvervspartnere
Udvikling af kommercielle produkter i samarbejde med kollegaerne
Bidrage til styrkelse af Nordsjælland Håndbold's brand og synlighed i regionen
Budgetansvar, salgsrapportering og KPI-opfølgning
Hvem er du?
Du er vant til at åbne døre, skabe tillid og lukke aftaler. Du forstår, hvad der motiverer en
virksomhed til at indgå et langsigtet partnerskab og du kan oversætte Nordsjælland Håndbold's
fortælling til et relevant forretningsargument.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med B2B-salg, forretningsudvikling eller kommercielle partnerskaber
Har et stærkt netværk i erhvervslivet i Nordsjælland og Hovedstadsområdet
Arbejder strategisk og eksekverer operationelt
Er resultatorienteret, selvstændig og tager ejerskab
Har stærke relationelle kompetencer og naturlig gennemslagskraft
Trives med ansvar og tager ejerskab i en organisation i forandring
Erfaring fra sport, event eller oplevelsesøkonomi er en fordel. Det vigtigste er, at du kan
sælge et projekt, du selv tror på.
Vi tilbyder
En nøglerolle i en ambitiøs klub i udvikling med en klar strategisk retning
Mulighed for at sætte dit præg på klubbens kommercielle retning
Et unikt partnerprodukt baseret på talent, fællesskab og lokal forankring
En hverdag med et tæt samarbejde med kollegaer, stab, spillere og de frivillige
Løn efter kvalifikationer
Vi er en klub med ambitioner, der overstiger vores nuværende størrelse. Derfor søger vi mennesker,
der motiveres af at bygge, udvikle og skabe resultater – og som har lyst til at være med på rejsen
mod at gøre Nordsjælland Håndbold til et af Danmarks stærkeste håndboldbrands.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV til [email protected] eller kontakt adm. direktør Kim Scheuer Nielsen på 21
31 35 66 for en uformel snak om stillingen.
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi finder den rette.